En arbejdsskade er en ulykke eller sygdom, der sker i arbejdstiden eller skyldes arbejdsforholdene på arbejdspladsen.

Arbejdsskader kan således deles op i to kategorier:

  • Arbejdsulykke
  • Erhvervssygdom

Hvis du har været ude for en arbejdsskade, er din arbejdsgiver forpligtet til at anmelde skaden til sin lovpligtige arbejdsskadeforsikring.

Før du er berettiget til en erstatning, skal skaden anerkendes som en arbejdsskade. Det er derfor i den henseende vigtigt, at du tager kontakt til din læge inden for 72 timer, og ulykken beskrives så præcist som muligt, så en anerkendelse kan foreligge.

Når skaden er anerkendt som en arbejdsskade, vil arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tage stilling til, hvorvidt der skal ydes erstatning eller ej.

Arbejdsskader er ofte meget komplekse, hvorfor vi anbefaler, at du tager kontakt til os, således vi kan bistå i sagen.

Vil du vide mere?

Har du et konkret spørgsmål, er du velkommen til at ringe til en af vores specialister på området. Du kan også klikke på knappen nedenfor, så kontakter vi dig indenfor 24 timer.