120-dagesreglen

Udgangspunktet i funktionærloven

I henhold til funktionærloven er udgangspunktet, at et omfattende sygefravær kan være en saglig begrundelse til opsigelse af funktionæren.

Såfremt der ikke er indgået en aftale om andet, skal arbejdsgiveren i disse tilfælde opsige funktionæren med sædvanligt varsel.

Hjemmel i loven til at fravige udgangspunktet

I funktionærloven er der dog hjemmel til, at parterne – herunder arbejdsgiveren og funktionæren – kan fravige det sædvanlige opsigelsesvarsel og i stedet for aftale et forkortet varsel i det tilfælde, hvor funktionæren i en periode af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage. Dette er, hvad der kaldes for 120-dagesreglen – og gælder uanset hvor længe funktionæren har været ansat.

Når der er indgået aftale i ansættelseskontrakten om 120-dages reglen, er det ikke et krav, at de 120 sygedage har ligget i sammenhæng.

Betingelser for 120-dagesreglen

Både som arbejdsgiver og funktionær er det vigtigt at vide, hvilke betingelser, der skal være opfyldt, førend arbejdsgiveren kan anvende 120-dagesreglen.

Betingelserne fremgår nedenfor:

  • 120-dagesreglen skal være aftalt i ansættelseskontakten
  • Funktionæren skal have oppebåret løn under sygdom i 120 dage inden for 12 måneder
  • Opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til de 120 sygedage
  • Opsigelsen af funktionæren skal ske, mens funktionæren er syg.

Optælling af sygedage

Hvis der er tale om en funktionær, der er fuldtidssygemeldt, tæller de arbejdsfrie dage – herunder weekender og helligdage med i de 120 dage, forudsat at funktionæren er sygemeldt på arbejdsdagene på begge sider af de arbejdsfrie dage.

Er funktionæren deltidssygemeldt, er det kun de dage – eller timer, hvor funktionæren er sygemeldt, der skal tælles med. Derfor vil det ikke være de arbejdsfrie dage, der kan tælles med i denne forbindelse. Dette gør også, at det kan være vanskeligere at komme op på 120 dage for en deltidsansat, end når der er tale om en fuldtidsansat.

Kontakt os

Såfremt du skulle stå med en juridisk problemstilling inden for ansættelsesretten – uanset om du måtte være arbejdsgiver eller arbejdstager – er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse af din sag.

Ring til os på 97 32 09 99