Arv – Hvem arver efter mig?

Det er arveloven, der bestemmer, hvordan din arv skal fordeles, hvis du ikke har oprettet et testamente.

Arveloven inddeler arvingerne i tre arveklasser, herunder første arveklasse, anden arveklasse og tredje arveklasse. Hvis der er arvinger i første arveklasse, vil de arve det hele ifølge arveloven, uanset om der er slægtninge i anden og tredje arveklasse. Hvis der ikke er arvinger i første arveklasse, vil arven gå til anden arveklasse. Er der ikke arvinger i anden arveklasse, vil arven gå videre til tredje arveklasse. Er der ingen arvinger i første, anden og tredje arveklasse, vil arven gå til staten.

Arveklasserne:

Første arveklasse: Ægtefælle og børn

Efterlader du dig både ægtefælle og børn, vil ægtefællen arve halvdelen, imens børnene vil arve den anden halvdel.

Har du et barn, der er afgået ved døden, vil dit barns børn (dine børnebørn) være tvangsarving i boet og vil arve i stedet for. Det betyder, at dine børnebørn ikke vil arve, så længe barnet lever. Når børnebørnene arver i henhold til arveloven, skal de deles om det afdøde barns arv – børnebørnene arver dermed indbyrdes lige.

Hvis du ikke efterlader dig børn, vil det være din ægtefælle, der arver hele boet.

Anden arveklasse: Forældre og søskende

Såfremt du ikke efterlader dig arvinger i første arveklasse, arver dine forældre efter dig. Hvis begge dine forældre lever, arver de hver halvdelen.

Er én af dine forældre er afgået ved døden, arver dine søskende halvdelen af boet. Det vil sige, at den ene forælder arver den ene halvdel, imens dine søskende arver den anden halvdel ligeligt.

Er begge dine forældre afgået ved døden, arver dine søskende det samlede bo. Hvis dine søskende ikke længere lever, vil det være dine nevøer og niecer, der arver efter dig.

Tredje arveklasse: Bedsteforældre og fastre, mostre og onkler

Efterlader du dig ikke arvinger i første og anden arveklasse, er det dine bedsteforældre, der arver ligeligt. Det betyder, at hvis alle fire bedsteforældre lever, fordeles arven i fire lige store ”portioner”:

Er én af dine bedsteforældre afgået ved døden, træder dennes børn i den pågældendes sted. Dermed kan dine fastre, mostre, farbrødre og morbrødre være dine legale arvinger. Dog vil arven aldrig i henhold til arveloven falde videre til fjernere livsarvinger, herunder fætre og kusiner samt disse børn.

Kontakt os

Skulle du have arveretlige spørgsmål eller overvejer du at oprette et testamente, er du meget velkommen til at kontakte os på 97 32 09 99. Vi er dine lokale advokater i Ringkøbing, Skjern og omegn.

Ring til os på 97 32 09 99