Delingsformue og særeje

Når du og din kæreste bliver gift, opstår der delingsformue i ægteskabet.

Delingsformue betyder ikke, at I ejer alt i fællesskab. Juridisk ejer i hver især jeres egne formuer – ligesom i hver især hæfter for disse.

Betydningen af delingsformue i ægteskabet viser sig først, hvis I en dag skal separeres eller skilles – eller den ene af jer går bort.

Skulle dette være tilfældet, vil det nemlig have den konsekvens, at hver jeres formuer skal deles ligeligt mellem hinanden.

Dette er en konsekvens, som ikke alle har et ønske om. Det er her, at særeje i ægteskabet bliver relevant.

Men hvad betyder særeje?

Hvis I ikke ønsker at skulle dele jeres formuer i tilfælde af separation, skilsmisse eller død, skal I oprette en ægtepagt med særeje.

Særeje betyder, at I ikke skal dele jeres formuer ved henholdsvis separation eller skilsmisse. Hvorvidt formuerne skal deles i tilfælde af, at en af jer går bort, afhænger af den type af særeje, der vælges. Vil du vide mere om særejetyperne, kan du læse om nogen af dem her.

Gyldigheden af særeje

Særeje kræver, at I er enige om oprettelsen af ægtepagten med særeje. Aftalen – i form af ægtepagten – skal underskrives af begge og tinglyses i Personbogen for at være gyldig.

Skal din virksomhed være dit særeje?

Hvis du er virksomhedsejer, bør du overveje, om det vil være fordelagtigt at virksomheden bliver dit særeje.

Vil du vide mere om overvejelserne bag, om din virksomhed skal være særeje, så tryk her.

Kontakt os

Skulle I have spørgsmål til mulighederne for særeje – og hvilke særejetyper, der passer til jeres ønsker, er I velkomne til at kontakte Leidesdorff & Lund på 97 32 09 99.

Det skal bemærkes, at en ægtepagt sjældent kan stå alene, da den ofte med fordel kan suppleres med et testamente, således det sikres, at alle jeres ønsker, som I har, tilgodeses.

Ring til os på 97 32 09 99