Hvad sker der med eks’ens gæld ved skilsmisse?

Når du og din partner indgår et ægteskab, får I automatisk delingsformue, medmindre I har oprettet en ægtepagt med særeje.

Delingsformue betyder, at I skal dele alt ligeligt imellem jer, hvis I en dag bliver skilt. Dog betyder delingsformue i et ægteskab ikke, at I ejer alt i fællesskab, imens ægteskabet består.

Mange er af den overbevisning, at ens partners gæld er en risiko for fælles privatøkonomien under ægteskabet – dette er en klar misforståelse. Du vil aldrig hæfte for din partners gæld, hvis kreditorerne en dag banker på døren. Det er alene, hvis I sammen har stiftet gælden og skrevet under på gældsbrevet, at både du og din partner hæfter.

Men har gælden så overhovedet en betydning?

Ja, gælden får en stor betydning, hvis ægteskabet ender i en skilsmisse. I så fald vil der skulle foretages et ægtefælleskifte, hvor alle aktiver og passiver gøres op.

For at illustrere ægtefælleskiftet og betydningen af en eventuel partners gæld, gives der her et eksempel:

Karen og Morten har valgt, at de vil skilles efter et mangeårigt ægteskab. I ægteskabet har de udelukkende haft delingsformue, og de har således ikke oprettet en ægtepagt med særeje. Det betyder, at der skal ske en ligelig fordeling, hvorefter Karen og Morten hver især skal lave en boopgørelse, hvor de hver angiver deres aktiver og trækker passiverne fra. Når hver nettobodel er opgjort, skal henholdsvis Karen og Morten aflevere halvdelen af overskuddet til den anden part.

Det vil sige, at hvis Karen og Morten hver især har 500.000 kr. i aktiver, når værdierne er gjort endeligt op, så bliver det af betydning, om Karen eller Morten har gæld. I dette tilfælde har Karen ikke nogen gæld, hvorfor Karen skal aflevere 250.000 kr. til Morten – altså halvdelen af Karens nettobodel. Morten derimod har en gammel gæld, som han har stiftet alene, som lyder på 200.000 kr. Gælden på 200.000 kr. skal fratrækkes Mortens aktiver, inden han giver sin halvdel til Karen. Dermed skal Morten give 150.000 kr. Når boet derefter er endeligt gjort op, ender Morten efter skilsmissen med 600.000 kr., imens Karen alene får 400.000 kr.

Som eksemplet viser, sker der således en økonomisk skævfordeling mellem Karen og Morten.

Hvad kan man gøre?

For at undgå at problemet opstår, kan du og din partner i fællesskab oprette en ægtepagt om særeje. Dette kan være en del af løsningen, alt efter hvilken økonomisk situation I står i. Hos Leidesdorff & Lund anbefaler vi, at der forinden indgåelsen af ægteskabet bliver gjort nogle overvejelser om konsekvensen af en eventuel skilsmisse og om de økonomiske forhold – selvom det kan virke unaturligt i de lykkelige omstændigheder, som man er i.

Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse af din sag på 97 32 09 99 eller mail@advokat-ll.dk.

Ring til os på 97 32 09 99