Når man mister et nært familiemedlem, skal boet deles. Mange danskere har ikke taget stilling, hvordan deres formue skal fordeles, når de dør. Arv er ofte noget, der ofte først tages stilling til, når sorgen ved at miste opleves.

Såfremt du ikke har oprettet et testamente, vil arven blive fordelt i overensstemmelse med arveloven. I den forbindelse oplever vi, at mange overraskes, når vi fortæller, hvem, der arver dem, da det ikke nødvendigvis er den, der står ens hjerte nærmest.

Er du pårørende til en, der er gået bort, er der mange praktiske overvejelser, du skal tages stilling til, herunder behandlingen af dødsboet. Der er mange juridiske spørgsmål i forbindelse med et dødsbo, hvorfor det kan være ideelt at kontakte en advokat.

Når dødsfaldet sker

Sker der et dødsfald i familien, er det første du skal gøre som efterladt at rette henvendelse til bedemanden, der via sognepræsten vil tage kontakt til skifteretten om dødsfaldet.

Efterfølgende vil skifteretten indenfor kort tid tage kontakt til den person, som er oplyst som værende kontaktperson med henblik på at skifte afdødes formue til arvingerne.

Skiftet ved skifteretten indebærer, at afdødes gæld skal betales, aktiver skal sælges, og et eventuelt overskydende beløb, herunder arven, skal fordeles blandt arvingerne efter afdøde. Der skal tillige tages hensyn til et eventuelt oprettet testamente, hvori afdøde kan have begunstiget personer eller institutioner, som arvinger. Er der ikke oprettet et testamente, skal fordelingen af afdødes formue ske efter arveloven.

I perioden fra dødsfaldet og frem til der er truffet endelige afgørelse i skifteretten om dødsbobehandlingsformen, er det vigtigt at være opmærksom på, at der hverken er mulighed for at råde over boets aktiver eller i øvrigt disponere på boets vegne. En måde at afhjælpe dette på er at oprette en fremtidsfuldmagt.

Hvem arver efter arveloven?

Hvis ikke afdøde har oprettet et testamente vil nettoformuen i boet tildeles de slægtninge, som efter arveloven er arveberettiget. Arveloven opdeler arvinger i tre arveklasser, herunder:

Første arveklasse omfatter ægtefælle og børn. Hvis afdøde både efterlader sig ægtefælle og børn, arver ægtefælle halvdelen og børnene den anden halvdel af nettoformuen, såfremt boet skiftes. Hvis afdøde er ugift, men efterlader sig børn, arver disse livsarvinger ligeligt nettoformuen. Findes der ingen arvinger i første arveklasse, går arven videre til anden arveklasse.

Anden arveklasse omfatter forældre og søskende. Dette betyder, at hvis der hverken er ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn, arver forældrene. Er en eller begge forældre døde, arver deres børn, ligeligt, det vil sige afdødes søskende. Hvis afdødes søskende ikke lever, arver afdødes eventuelle søskendes børn. Er der ingen arvinger i anden arveklasse, går arven videre til tredje arveklasse.

Tredje arveklasse omfatter bedsteforældre, onkler og tanter, og er der ikke arvinger i første og anden arveklasse, vil det derfor være bedsteforældrene, som arver ligeligt. Hvis bedsteforældrene er døde, arver deres børn. Er der ingen arvinger i tredje arveklasse, går arven til statskassen.

Forløbet ved dødsbobehandlingen

Privat skifte

Når et dødsbo skal behandles, har arvingerne mulighed for at vælge, at det sker ved privat skifte. Dette betyder, at dødsboet behandles af boets arvinger uden indblanding fra en bobestyrer, der er udpeget af skifteretten.

Ofte vælger arvingerne privat skifte med bistand fra en advokat, da der kan opstå både en række juridisk samt praktisk arbejde i forbindelse med boopgørelsen. Dette er med til at sikre dig, at afviklingen af dødsboet sker korrekt, samt muligheden for at få svar på de juridiske spørgsmål, som man naturligt vil støde på under behandlingen.

Betingelserne for privat skifte er følgende:

  • Arvingerne skal være enige
  • Gælden er ikke større end formuen
  • Mindst én myndig og solvent arving kan stå for behandlingen
  • Mindst én arving har bopæl i Danmark
  • Ikke afgørende hensyn, der taler imod privat skifte

Såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, kan boet udleveres til privat skifte.

Skifte ved bobestyrer

Skifte ved bobestyrer betyder, at afdødes bo behandles af en bobestyrer, som er en advokat udpeget af skifteretten eller af afdøde i et testamente.

Denne behandlingsform af dødsboet benyttes som regel kun, hvis boet ikke kan skiftes på anden måde.

Boafgift

Når boet skal deles ved dødsfald, kan arven blive pålagt to afgifter, herunder boafgift og/eller tillægsboafgift. Nogle arvinger er dog helt fritaget for at betale afgift.

Fritaget for afgift

Nogle arvinger er helt fritaget for at betale afgift. Dette er tilfældet, når arven tilfalder den eventuelle efterlevende ægtefælle samt visse organisationer med et almennyttigt formål.

Er der således ikke tale om arv, som tilkommer den efterlevende ægtefælle eller de nævnte organisationer, skal der betales boafgift og/eller tillægsboafgift.

Boafgift

Arvinger som ikke er omfattet af ovennævnte kategori skal betale en boafgift på 15 %, hvis arven udgør mere end bundfradraget på kr. 308.800 (2021-sats).

Boafgiften skal betales af afdødes nærmeste familie, herunder:

  • Børn, børnebørn og oldebørn
  • Forældre
  • Stedbørn, adoptivbørn og disses børn
  • Plejebørn
  • Svigerbørn
  • Fraseparerede eller fraskilte ægtefælle
  • Samlever, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet
  • Samlever, der har haft fælles bopæl med afdøde i mindre end 2 år før dødfaldet, men som sammen ventede, har eller havde haft fælles barn

De ovennævnte nærmeste familie er fritaget for at skulle betale tillægsboafgift.

For at sikre de efterladte bedst muligt, anbefaler vi, at der oprettes et testamente.

Tillægsboafgift

Hvis man ikke er omfattet af ovennævnte persongrupper, skal deres ligeledes betales boafgift. Hertil kommer ligeledes en tillægsboafgift på 25 %. Boafgiften på 15 % fratrækkes dog arven, før tillægsboafgiften beregnes, således personer, der er pålagt at skulle betale tillægsafgiften også ender samlet med at betale en bo- og tillægsafgift på i alt 36,25 %.

Som eksempel kan disse personer være søskende og venner.

 

 

 

 

Bjarne Lund

Bjarne Lund Jørgensen

9732 0999 | mail@advokat-ll.dk

Vil du vide mere?

Har du et konkret spørgsmål, er du velkommen til at ringe til en af vores specialister på området. Du kan også klikke på knappen nedenfor, så kontakter vi dig indenfor 24 timer.

Ring til os på 97 32 09 99