Rådgivning ved køb af byggegrund

Købet af en byggegrund er ofte en forudsætning for at kunne realisere drømmen om at bygge et nyt hus.

Hvis du står overfor køb af en byggegrund, er det vigtigt at være opmærksom på, om der er servitutter eller lokalplaner, der begrænser opførelsen af drømmehuset.

Såfremt der af tingbogen fremgår servitutter på grunden, vil det være tale om rettigheder, som tilfalder andre. Disse vil man som køber være nødt til at respektere, førend købet kan gennemføres.

Kommunen vedtager lokalplaner, som kan indebære betydelige begrænsninger for opførelsen af dit drømmehus på byggegrunden. Lokalplanerne kan bl.a. indeholde regler om byggehøjden, byggeprocenten, materialer, som der skal tages hensyn til.

Udover ovennævnte skal du som køber være opmærksom på jordbundsforurening, grundens byggemodenhed, miljø mv.

Som din boligadvokat kan du være sikre på, at vi alene er din rådgiver. Vi vil drøfte købet med dig, ligesom vi vil tage dialogen med bank og med ejendomsmægler.

Har du allerede fået udarbejdet en entreprisekontrakt, kan vi tilbyde at gennemgå denne med dig, så du er vidende om de enkelte bestemmelsers indhold og disses betydning for dig som bygherre.

Advokatforbehold

Det er vigtigt, at du i forbindelse med underskrivelse af købsaftalen får indsat et advokatforbehold i aftalen. Et advokatforbehold sikrer, at du ikke skal betale 1 % af købesummen, hvis vi måtte støde på forhold, som gør at du ikke ønsker at gennemføre købet.

Advokatforbeholdet giver dig således mulighed for at træde tilbage fra aftalen, selvom købsaftalen er underskrevet. Forbeholdet gives inden for en nærmere angiven periode – typisk 3-6 hverdage.

I de almindelige stadsardskøbsaftaler er der ikke indsat et advokatforbehold, hvorfor det er vigtigt, du som køber sørger for at kontakte ejendomsmægleren for at forbeholdet kan indsættes.

Et advokatforbehold kan lyde således:

“Købers underskrift på denne købsaftale er betinget af, at købers advokat kan godkende aftalen i sin helhed.”

Vores rådgivning vil bestå af følgende

  • Gennemgang af entreprisekontrakten og handlens øvrige dokumenter,
  • Vi udarbejder en skrivelse til dig om de forhold, som vi har noteret, og som vi gerne vil drøfte med dig,
  • Vi udarbejder godkendelsesskrivelse til din medkontrahent med eventuelle forbehold,
  • Vi udarbejder eller gennemgår prøvetinglysning og refusionsopgørelse,
  • Vi besvarer alle dine spørgsmål, så du har tryghed, når du skal til at opføre din nye drømmebolig.

Andreas Leidesdorff

Andreas Leidesdorff

4023 9078 | al@advokat-ll.dk

Medarbejder

Kim Stensgård

3078 8977 | ks@advokat-ll.dk

Vil du vide mere?

Har du et konkret spørgsmål, er du velkommen til at ringe til en af vores specialister på området. Du kan også klikke på knappen nedenfor, så kontakter vi dig indenfor 24 timer.

Ring til os på 97 32 09 99